Adgangskontrol?

Jeg så det her ord: Adgangskontrol. Hvad er det? Det giver sig selv, at det har noget med, at trafik ind og ud af en bygning bliver kontrolleret. Kan det være et særligt ord, som bruges i IT‐virksomheder, hvor de ansatte har adgang til data? Eller er det noget andet? Et instrument, som kontrollerer, hvem der kan komme ind i en bygning – fx et hotel eller en stor lagerbygning på Frederiksberg?
Jeg ved, at rigtig mange virksomheder bruger adgangskontrol. Det er forståeligt. Det er en arbejdsplads, og der er brug for, at medarbejderne ikke føler sig utrygge.

En ting ved jeg. Det er låsesmede, som beskæftiger sig med at installere adgangskontrolsystemerne. Når det handler om, hvem der kan komme ind i eller ud af en bygning, er det vigtig, at systemet bliver sat op korrekt. Det kan faktisk være ret kompliceret at finde et adgangskontrolsystem, som passer til en virksomhed. Man kan få elektroniske systemer, som er meget effektive, men de er vist meget dyre. Nogen vælger at bruge et system, hvor de mennesker, som skal have adgang til bygningen, har et kort, som de fører hen over en sensor.

Andre bruger mere indviklede systemer, hvor dem med adgang har både et kort og en kode, de skal trykke, før de kan komme ind eller ud. Det kan være, at de også har forskellige koder til forskellige afdelinger inde i selve bygningen. Sagt på en anden måde, adgangskontrol kan også bruges til at holde folk væk, så ulykker eller uheld ikke kan ske. Hvem har ikke set en film med videnskabsfolk, som har adgang til eksperimenter, som udføres i særlige laboratorier, som ikke alle ansatte i virksomheden skal have adgang til?

Her i bygningen har vi sådan et system med en slags pinkode, som vi skal trykke for at komme ind i bygningen. Der er én kode til hver familie, som bor her. Når koden er trykket ind, kan man høre, at døren kan åbnes. Det er ovenikøbet så smart, at en lille lampe lyser og signalerer til hørehæmmede, at de kan åbne døren.
Der er mange fordele ved sådan et system. Den vigtigste er, at det er rigtig rart at føle sig tryg og vide, at alle og enhver ikke kan komme ind i bygningen. Men på den anden side, så er der også nogle ulemper. Her i bygningen skal vi også trykke koden, når vi skal ud. Det kan være lidt bøvlet. Især om vinteren, når man så skal stå og tage handskerne af og på. Det kan i nogle tilfælde også være lidt irriterende, især når man har travlt. Så skal døren nemlig bare op.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at hvis der går panik i én, som bor her – så kan det være farligt med det her system, fx hvis der er ildebrand i bygningen – eller jordskælv, så vil alle jo hurtigt ud af bygningen. Måske findes der systemer, som selv kan forstå, hvornår en paniksituation kan opstå, og derfor også kan slå fra, så koden ikke er nødvendig? Jeg ved det ikke, men jeg er sikker på, at en låsesmed kan give god vejledning om det.