Der er rigtig mange problemer for havejere, når det kommer til at vedligeholde og passe på græsplænen. Næsten alle vil selvfølgelig foretrække at have en pæn og ordentlig have, og derfor er det også vigtigt at græsplænen er pæn, da det også på en måde viser omverden, at man har styr på tingene.
Det er dog ikke altid lige til, at passe på græsplænen, og typisk kan der komme uventede gæster, der kan ødelægge det hele på ganske kort tid. Gåsebiller er et af de værste problemer for havejere, og det er ikke nemt at få dem udryddet igen, hvis de først er i græsplænen. Hvis man aldrig har prøvet det før og måske føler sig magtesløs, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gøre, for at slippe af med dem igen.
Det er dog ikke gåsebillerne, der er det største problem, men derimod gåsebillelarverne, da det er dem, der spiser græsrødderne og derved får græsplænen til at uddø. Det vil give nogle grimme brune områder i græsplænen, hvilket man selvfølgelig helst vil være foruden.
Man kan dog bekæmpe gåsebiller med nematoder, hvilket er en effektiv metode, der allerede bliver brugt af mange haveejere. Nematoder er nogle små gennemsigtige rundorme, der simpelthen går ind og angriber gåsebiller og snegle. Nematoderne vandes ud i jorden, og så søger de efter værter at inficere. Nematoder bliver f.eks. tiltrukket af sneglenes slim, og når de så først har fundet en snegl, så vil nematoderne forsøge at invadere sneglen via dens åndehul bag på udposningen oven på sneglen – det kaldes kappen. Nematoden frigiver så nogle bakterier fra dens tarm og efter 1-3 uger er næringen i sneglen ved at være brugt op og der produceret derefter et stort antal nye ”infektive” stadier, der så er klar til at søge ud i jorden for at lede efter nye snegle at inficere.
Nematoder er en af de mest effektive måder at bekæmpe dræbersnegle såvel som gåsebiller på. Så, hvis du som haveejer ikke allerede benytter dig af nematoder, er det absolut en løsning, som er værd at se nærmere på.