DISC og teambuilding

Jeg har fået en mail. Vi har alle sammen fået en mail. Den er fra vores chef. Han vil gerne vide, om der er interesse for, at vi holder et firmaarrangement i slutningen af næste måned. Kigger vi på DISC profiler for alle, er der ingen tvivl om, at interessen må være der. Han skriver, at hvis der er interesse, så vil han gerne bede om, at 3 af os tager ansvaret på vores skuldre og danner en ’festkomité’, som han kaldte det. Ordet ’festkomité’ lyder som om, at vi skal til at sammensætte menuer, lave hjemmeskrevne sange og købe festhatte. Jeg tror dog ikke, at han mener det på den måde. Jeg tror, han har en helt klar idé. Han vil bare have nogen at dele ansvaret for hele arrangementet med.

Jeg er med på firmaarrangementer

Jeg skriver tilbage, at jeg vil gerne være medlem af festkomitéen. Der går ikke særligt lang tid, så får jeg en mail, der siger, at nu er der 3 personer, som har meldt sig ind i festkomitéen. Resten bør give til kende, om de er interesserede i firmaarrangementet på den dato, han har nævnt. Efter en lille, halv times tid mere kommer der endnu en mail. Den er adresseret til mig og to andre personer. Vi skal til møde på chefens kontor. Om en time. Emnet for mødet bliver naturligvis firmaarrangementer. Jeg møder naturligvis op til tiden. Vi venter lige på at den sidste skal komme, og så går mødet i gang.

Vores chef takker os for, at vi vil hjælpe ham med at få stablet en god oplevelse for alle i firmaet på benene. Han fortæller os, at han allerede har kontaktet sådan et bureau, der laver teambuilding i Roskilde, og de vil naturligvis gerne hjælpe os med, at alle, der deltager, får en uforglemmelig og sjov dag.

Teambuilding

Det, som han gerne vil have vores hjælp til, er at holde styr på, hvor mange der vil deltage, hvor vi kan få noget god mad at spise, når det teambuilding kursus, som han egentlig gerne vil have, at alle skal være med til, er overstået. Han vil også gerne have, at vi holder kontakten til bureauet, så de kan skræddersy nogle af aktiviteterne, som vi skal lave, så de passer til de behov, vi har. Han nævner, bl.a. at vi skal blive lidt bedre til at lytte til hinanden, så vi bliver mere effektive. Og ja, så vil han altså også gerne have, at vi giver ham en rapport over hvor meget det vil koste firmaet at afvikle arrangementet.

Det tager vi os af

Vi kigger på hinanden. Jeg ved, at jeg gerne vil være hende, der taler med bureauet, der skal udvikle aktiviteterne for os. Jeg har tidligere været på teambuilding og ved, hvor godt det kan være. Jeg melder mig frivilligt. Ham, den anden, som faktisk kommer fra regnskabsafdelingen, siger, at han naturligvis gerne vil holde styr på økonomien. Han siger også, at han vil sørge for at være i god kommunikation med mig. Det er jo nok den dyreste del af arrangementet, som jeg skal stå for. Vi er enige. Min kollega, som er den 3. person i festkomitéen, siger, at hun naturligvis sagtens kan finde et godt spisested, som kan huse os alle sammen.