Excel kursus til sælgere

Ofte så hører jeg folk der undrer sig over hvem der egentligt kan have godt af at komme på kursus. Eksempelvis så har jeg tit hørt undren når jeg har fortalt at jeg har haft en gruppe sælgere på kursus i Excel. Ikke mindst har jeg hørt undren fra sælgerne der blev sendt på kursus i Excel.

Men hvorfor er det egentligt så underligt? Mange sælgere mener jo at de ikke skal sidde foran PC’en, de skal ud og snakke med kunderne, køre i deres bil og ikke mindst sælge produktet. Det kan man jo sådan set ikke fortænke dem i – men det er min teori at de også har behov for værktøjer til at følge op på deres kunder.

Rigtigt mange sælgere sidder i forvejen i dag og benytter diverse CRM systemer. Det kan være alt fra Microsoft CRM, over Outlook Business Contact Manager og til et simpelt excelark. Langt de fleste sælgere har dybest set bare brug for et excelark og en ordentligt bunke viden om hvordan det kan hjæpe dem i deres salgsprocess og dagligdag med kunderne.

Det er klart – excel, kan ikke afløse et helt CRM system, men det er faktisk de færreste der har behov for et helt CRM system. I mange virksomheder er CRM systemet et der er indført fra ledelsens side, for at man gerne vil holde øje med hvad der sker i virksomheden. Man glemmer bare meget ofte at spørge sælgere alle account managerne hvad de synes om det. Resultatet bliver meget ofte en nogen mangelfuld opdatering af CRM systemet og dette betyder i sidste ende at det ikke kan bruges til ret meget.

Er det derimod et system som sælgerne selv har lavet, så vil de meget ofte også selv være meget mere villige til at vedligeholde det. Specielt fordi det aldrig indeholder mere data end de har brug for, og aldrig er mere komplekst end de kan overskue. De skal ret beset i første omgang blot have et excelark med en liste over kunder, og hvad de har af udestående tilbud så er de godt kørende.

Grunden til jeg så mener de skal på Excel kursus, er når de er i gang med deres excelark så varer det sjældent ret længe før de begynder at overveje om ikke de kunne finde andre informationer. Eksempelvis fra hinandens ark eller fra HR, økonomi eller andre afdelinger. Det vil sige, de vil eksempelvis gerne kunne lave opslag på tværs af filer eller andre ting. Det kunne også være simple ting som at de vil farvelægge de poster i excelarket der skal følges op på i dag. Det vil sige formler og betinget formatering er noget der kan bruges.

Et kursus for sælgere skal ikke være 4 dages kursus på internat – nej det skal være maksimalt 3 timers kursus. De vil altid sidde på pinde og tænke på deres næste kunde. Så det skal være hurtigt, effektivt og lige ud af posen uden omsvøb. Så vil kurset kunne blive en succes for sælgerne og i sidste ende også for virksomheden.

Er du blevet nysgerrig på et excel kursus for dine sælgere så ser mere hos officekonsulenterne ved at klikke her