Jeg ved godt, at jeg er i det sure hjørne i dag. Men det er mit privilegie. Jeg må gerne være sur. Og jeg må gerne skælde dig ud. Jeg ejer jo 75% af din bolig. Det var jo mig, der finansierede købet i sin tid. Stillede sikkerhed for det boliglån, du havde brug for. Og i det hele taget: Jeg var meget generøs overfor dig. Og nu har du så svigtet. Ikke første gang. Nok heller ikke sidste gang. Men det kan jeg leve med.
Undgå fugt
Hvad jeg ikke bryder om at leve med, er at du udsætter din familie for fugt i den bolig, du valgte. Fugt – skimmel, svamp, kulde. Behøver jeg at sige mere? Det er uforskammet, hvis du ikke sørger for at holde jeres bolig ved lige og forbedre den, så I får et godt indeklima. Og på det punkt har du i den grad svigtet. Det er derfor, jeg er sur på dig. Og du får valget: Enten retter du op på den fejl, eller også lader du mig rette op på den. Er dit valg, at jeg skal rette op på fejlene, så kan du være sikker på, at det bliver gjort. Men du kan ikke være sikker på, at jeg nogensinde vil låne dig penge igen – endsige ikke vil fratage dig de 25% af ejendommen, som du ejer – på papir. Så ved du det. Hvad er dit valg? Jeg skal have svar nu. Lige med det samme. Ok. Jeg skal stå for forbedringerne. Og du skal være med i hele processen – om jeg så skal hive dig ind i den ved at trække dig i ørerne.
Loftisolering er basalt
Vi starter med det basale: Loftisolering. Har du fundet telefonnummeret til en isolatør? Hvis ikke, så brug lige dine evner på Google. Tak. Talte du med isolatøren? Får vi besøg af en energiekspert snart? Ok, fint. I morgen. Venter. Hvad sagde energieksperten? Supplerende isolering af loft. Ok, det er modtaget. Hvornår kan håndværkerne komme? I næste uge? Super. Fortæl isolatøren, at jeg nok skal tage imod ham og håndværkerne. Du og din familie kan bare tage på et eller andet hotel. Jeg ved jo godt, at I ikke tør være i nærheden af det arbejdende folk. (Og ja, jeg kunne forbande mig selv, fordi jeg har produceret så forkælet en familie.)
De klarer det hele
Nej, gå væk. Jeg skal nok sørge for, at isoleringen af loftet sker uden uheld. I skal ikke bekymre jer. I skal dog forberede jer på, at ejendommen ikke er jeres. Den er min. I bor i den så længe I vil. Men I skal virkeligt sørge for at vedligeholde den. Og det gælder alt: Lige fra blomsterbedene ude i forhaven til loftets isolering. Lige fra kælderens vinskabe til den sidste sprosse i vinduesrammen oppe på anden sal – deroppe i kvisten. Nu ved I det. Tag ansvaret på jeres skuldre. Sørg for, at I bliver voksne mennesker, der kan passe et hus og sikre, at I har en glad familie. Intet er værre end en familie, der går i stykker, fordi I fryser.