Danmarks statistik udarbejder nettotal for en række forbrugertillidsindikatorer på månedsbasis, hvor et repræsentativt udsnit af 1500 forbrugere skal vægte en række indikatorer efter en tilfældig skala

100 angiver f.eks. ’meget’, 50 ’lidt bedre’, 0 ’uændret’, -50 ’lidt dårligere’ og -100 meget dårligere.

Indikatorerne

(http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/forbrugerforventningsundersoegelser.aspx)

Respondenterne stilles en række spørgsmål, hvor de bliver bedt om at skalere svarene efter ovenstående skala.

1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden?
2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag?
3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?
4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag?
5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe langvarige forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente?

Forbrugertillidsindikatoren (FTI) beregnes som et simpelt gennemsnit af disse indikatorer.

Forbrugernes tillid til fremtiden

Med de usikkerheder den slags undersøgelser nu en gang giver FTI et fingerpeg om, hvordan forbruget kunne udvikle sig over tid. På samme tid vil tallene også give antydninger om opsparingstilbøjelighed og interessen i at optage forbrugslån på nettet, klik her. Beslutninger der har at gøre med ens forventninger til fremtiden.

I figuren nedenfor ses resultaterne for perioden juli 2004 til juni 2014. De højeste forventninger ligger som forventet før 2008, hvor krisen sætter sig igennem. Men det er bemærkelsesværdigt, at den faldende tendens i tallene allerede sætter ind i 2005 frem mod 2007 og 2008, hvor forbrugertilliden nærmest styrtdykker fra +12 til –16. På mirakuløs vis ser det herefter ud som om tilliden igen er stigende til fremtiden. På intet tidspunkt er indikatoren dog nået på niveauet fra før krisen sætter ind.

Forbrugslån?

Allerede i 2009 viste tal fra Danmarks statistik at danske forbrugere siden 2004 optog færre forbrugslån – der er her tale om at man uden sikkerhedsstillelse optager lån udenom sit pengeinstitut. Det gælder f.eks. lån optaget i forbindelse med køb af langvarige forbrugsgoder i detailleddet. I perioden 2004 – 2008 voksede blanko-låntagning med i gennemsnit 365 millioner kroner i kvartalet, samtidig med at boligpriserne steg og ledigheden faldt.

I 2009 faldt låntagningen i første halvår med ca. 300 mio. kr.. Noget kunne tyde på at borgerne trods de positive forventninger til fremtiden alligevel holder igen med forbrugsfesten baseret på højt forrentede lån i 2009. Dette indikerer, at opsparingen måske øges eller borgerne foretrækker at holde kasse på kortsigtede indskud i pengeinstitutterne (lønkonti).

Tendensen har holdt sig de efterfølgende år efter 2009. Denne udvikling modsiger FTI tallene, hvilket måske kan forklares ved, at respondenterne dagligt bombarderes med vel optimistiske analyser og forudsigelser fra politikere og bankøkonomer i massemedierne. Læs mere om forbrugslån og kviklån på finansportalen trygt.dk.