Min mand er glad. Endelig. Han ønskede sig en høvlebænk i julegave, og jeg gav ham én. Jeg gav ham ikke den, som han ønskede sig. Men han fik én, som jeg kunne bære. Jeg havde nemlig besluttet, at i år ville jeg ikke kvaje mig, ligesom jeg gjorde sidste år. Derfor havde jeg brugt tid på nettet for at lede efter høvlebænke. Den, som han ønskede sig, var vist nok lige i overkanten af, hvad han egentlig har brug for. Sådan er det altid med ham. Når han vil have noget, så vil han have det bedste af det bedste. Ofte kommer han derfor til at lave nogle dyre køb, fordi han bagefter indser, at den vare, han har købt, er for god til det, han vil bruge den til. Han får med andre ord ikke udnyttet varen til fulde. Og det irriterer ham bagefter. Sådan når han har brugt varen et par gange.

Fancy og ikke billig

Den bænk, som han havde skrevet på sin ønskeseddel, var også ret dyr. Den kostede langt mere, end hvad jeg har råd til. Så det satte i sig selv en grænse for, hvad jeg kunne give ham. Og dertil kom, at den også var meget tung. Mere end 100 kg. Det kan jeg jo slet ikke løfte. Ok. Jeg kunne måske nøjes med at binde en rød sløjfe om den efter at have fået den installeret i hans værksted. Men altså. Det blev et nej til den bestemte bænk.

Men jeg fandt faktisk en anden høvlebænk fra samme firma, og som var til at betale. Det må være en ny version, firmaet har designet, for jeg er ret sikker på, at min mand ville have talt om den, hvis han havde set den. Den er mobil. Den vejer ca. 10 kg, hvilket er overkommeligt. Jeg synes, at det er ret praktisk, at man kan flytte rundt på den. Så er han fri for at gå frem og tilbage mellem det sted, hvor han er ved at bygge et eller andet og sit værksted.Nu kan han virkelig høvle igennem.

Mobil høvlebænk

Han kan faktisk tage den med sig ud til en kunde, hvis der skulle være gået noget galt med målene, han tog hos kunden og derfor er nødt til at justere et eller andet. Fx den der seng, han afleverede til et par lige inden jul. Han bandede noget over den. Det var sådan en seng, der skulle bygges ind imellem to vægge, og han havde målt 0,5 cm forkert. Han knoklede helt op til juleaftensdag for at få rettet fejlen. Kørte frem og tilbage. Der var ikke en særlig hyggelig stemning her i huset lige op til jul, fordi han var så sur på sig selv. Havde han haft en af de mobile høvlebænke, så kunne han have nået at blive færdig med sengen allerede lillejuleaftensdag.

Lige da han pakkede høvlebænken, som jeg gav ham ud, kunne jeg se ham forsøge at skjule sin skuffelse. Han var sød og sagde, at han vil prøve den af. Det gjorde han, og han er blevet rigtig glad for den.