Ild i stuen

Det var min mand, der spurgte arkitekten, da vi forleden aften sad ved vores spisebord og havde den første snak om det nye hus, arkitekten skulle tegne til os. Min mand spurgte, hvor meget det mon ville fordyre projektet, hvis vi skulle have en pejs i stuen. Jeg ved godt, at min mand i mange år har drømt om hyggen ved den knitrende ild i en pejs, men jeg har det altså sådan, at jeg først og fremmest opfatter pejse som kilde til en masse svineri i stuen. Men hos Vauni Pejse ser det ud til at være anderledes.

Arkitekten svarede, at når sådan en pejs bliver bygget fra starten som en del af huset, kan merprisen formentlig holdes på omkring 20.000 kroner, for det er stort set kun de ekstra materialer som for eksempel rør i en skorsten, der koster.

Indrømmet, jeg ærgrede mig, for en sådan merpris kunne nok ikke vælte vores projekt, så nu ville min mand selvfølgelig insistere på, at vi skulle have en pejs i huset.

Men jeg kunne ikke undlade at fortælle om min aversion mod pejse – eller rettere mod det svineri, de medfører i form af sod og støv fra brændet. Det fik arkitekten til at sige, at han så ville foreslå en anden løsning, som han selv havde valgt hjemme i sit eget hus.

I kunne jo overveje i stedet at anskaffe jer en bio pejs, sagde han. Den kan fås for cirka de samme penge, men den giver en række fordele i sammenligning med en traditionel pejs.

Jeg skyndte mig at indrømme, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvad en bio pejs er, så arkitekten gav sig til at forklare om den.

I biopejse afbrænder man ikke træ som i en traditionel pejs. Det er i stedet et flydende brændstof, bio-ethanol, der giver flammerne. Og bio-ethanol har den egenskab, at det forbrændes fuldstændigt, så der hverken er tale om røg eller sod i forbindelse med afbrændingen.

Derfor er der heller ikke behov for en skorsten, og der er ikke tale om nogen form for ekstra rengøring i stuen, lovede arkitekten og kiggede sigende på mig, der netop havde brokket mig over det svineri, en traditionel pejs normalt indebærer.

Arkitekten fortalte, at man kan få biopejse både til at hænge på væggen og som en fritstående pejs, man kan placere på gulvet uden nogen form for fast installation. Det giver den fordel, at man kan flytte sin pejs til et andet sted i stuen eller måske ud i alrummet, hvis man har lyst til det. Den er ikke tungere, end at en enkelt person sagtens kan flytte den.

Arkitekten fortalte, at han endda en enkelt gang havde taget sin biopejs med ud i familiens sommerhus, da de sidste år skulle holde to ugers ferie i huset. Sagen var, fortalte arkitekten, at han var løbet tør for brænde til den brændeovn, der er i sommerhuset, og han var ikke vild efter at bruge sin ferie på at kløve noget nyindkøbt brænde.

Vi var stort set begge overbevist, så det ender med, at vi køber en biopejs til vores nye hus.