Lækre tekstiler

Da min kæreste, som jeg nu har boet sammen med et lille halvt års tid, mistede sin mor, stod han helt alene med det arbejde, der følger med at få afviklet et dødsbo, idet hans far har været død i en hel del år, og min kæreste er det eneste barn i den familie. Da skifteretten sagde ja til, at han måtte begynde at sortere boet, bad han mig om at hjælpe, for han mente ikke han selv havde evnerne til at sortere for eksempel tøj og andet i noget, der nok bare skal smides ud, og noget andre kan have gavn af.

Det ville jeg naturligvis gerne, og jeg blev temmelig overrasket over, hvor god smag min svigermor havde haft. Hendes garderobe var præget af tøj i meget høj kvalitet, men der var nu ikke meget af det, jeg selv kunne bruge. Men en enkelt ting har jeg dog valgt at beholde, for i hendes skab lå der en særdeles flot cashmere poncho, som så vidt jeg kunne se ikke havde været brugt ret meget.

Under alle omstændigheder var den nyvasket, og nu vil jeg glæde mig til at sidde og varme mig i den, når vi når til de kolde vinteraftener.

Men i hendes soveværelse faldt jeg over et par meget lækre, håndlavede sengetæpper, som jeg bestemt gerne vil bruge i vores hjem. De er utroligt flotte, men jeg har ingen anelse om, hvor de stammer fra, for det ved min kæreste ikke. Men under alle omstændigheder har jeg aldrig set så flotte sengetæpper, så jeg er glad for, at vi nu bruger dem på vores senge.

Der var også nogle ting blandt svigermors overtøj, jeg nu kan nyde gavn af. Hendes minkpels, som jeg kun har set hende i en enkelt gang, vil jeg glæde mig til at bruge til vinter. På hylden i entreen var der også et par meget lækre cashmere tørklæder, der ligesom hendes øvrige tøj udstrålede høj kvalitet og god smag.

Min kæreste spurgte, om jeg måske kunne være interesseret i nogle af hans mors smykker, så jeg kastede mig over hendes nærmest overfyldte smykkeskrin og gennemgik hendes store beholdning af halskæder og armlænker, men der var faktisk ikke noget, der faldt i min smag, så da jeg har rigeligt med smykker i forvejen, valgte vi i fællesskab at lade svigermors smykker gå til et par kusiner, min kæreste har.

Men svigermor havde åbenbart været den type, der køber ind med arme og ben, når de falder over et godt tilbud. I hvert fald lå der i et skabe i soveværelset flere sæt lækkert satin sengetøj, som var pakket ind i original indpakningen endnu. Dem var min kæreste og jeg enige om, at vi gerne ville bruge, for de var både flotte og i en lækker kvalitet ligesom alt det andet, min svigermor havde ejet.

Og de sæt sengetøj kommer faktisk lige tilpas, for nogle af vores egne helt almindelige sæt bomulds sengetøj er efterhånden blevet ret slidte, så de trænger til at blive skiftet ud.