Alt til faget hørende

For nogle år siden omdannede vi en stor del af kælderen til øverum for min søn. Han havde dannet sådan et rockband, og de havde brug for et sted, hvor de kunne øve sig. Vi har jo et ret stort hus, og i det er der en stor kælder. Et af de største rum fik de lov til at bruge. Så der blev sat lydisolerende materialer op på væggene i rummet. Der blev lagt gulvtæppe på gulvet. Og ja, der blev lagt ekstra isolering, så de ikke skulle stå der og fryse på det kolde kældergulv. Vi købte mikrofoner ( her ) og højtalere til dem. En mixerpult fik de også. Vi var meget opmærksomme på at give dem de bedste betingelser, vi kunne.

Gode resultater

Og det gav faktisk gode resultater for dem. De begyndte at spille til koncerter. Først startede de nede i den lokale spejderhytte, hvor der ofte blev holdt fest. Lidt senere skulle de spille til nogle gymnasiefester. På et tidspunkt blev vi nødt til at finde en billig el-tromme til min søn, fordi han ville gerne kunne øve sig sent om natten. Jeg tror egentlig, at det mere var en undskyldning for, at han ikke ville bruge sine aftentimer på at øve sig, når han var alene. Der var vist noget med en pige, som han hellere ville besøge.

Nu har det kælderrum så stået tomt og ubrugt i det sidste års tid. Drengene har fået lejet sig ind i et rigtigt studie, hvor de øver sig. De har rimelig god succes, og deres første rigtige album er lige udkommet. Det er i øvrigt blevet modtaget rigtigt godt.

Selv en røgmaskine er der plads til

Men det betyder, at vi kan omdanne kælderrummet til noget andet. Jeg har en plan om, at jeg gerne vil lave et lækkert gæsteværelse dernede. Det kunne faktisk blive en lille, god hybel til min søster, når hun kommer på besøg.

Og det projekt er jeg så småt gået i gang med. I første omgang har jeg været nede i rummet for at rydde op dernede. Jeg har smidt en masse kabler i en papkasse, som min dreng kommer og henter. Jeg har også fundet en billig røgmaskine, som de åbenbart købte, dengang de skulle lave prøver inden deres allerførste koncert nede i spejderhuset. Jeg kan godt huske det. Det var en prøvelse at høre dem næsten skændes om, hvor meget røg, der skulle sendes ud på hvilke tidspunkter. Jeg er ikke sikker på, at min dreng og hans venner i bandet har brug for den røgmaskine.

Jeg må hellere lige spørge dem. Hvis ikke, så sætter jeg den til salg i den lokale avis. Der er sikkert et andet ungt band, der gerne vil have sådan en. Den gode mikrofon, som min dreng fik i julegave for 2 år siden, fandt jeg også. Jeg tror, jeg vil gemme den af vejen. Han har åbenbart ikke brug for den endnu.

Det næste skridt bliver så, at jeg får pillet de lydisolerende materialer ned fra væggene. Og så skal de males. I glade varme farver, uden at de bliver for prangende. Jeg blev så inspireret af en lidt ældre artikel, jeg læste her på siden.