Man kan sagtens spille fodbold alene

Selv om fodbold må siges nok at være sjovest, når man er nogle stykker til at spille, så er det faktisk et spil, som man godt kan spille, selv om man kun er sig selv.

Man kan selvfølgelig altid øve sig i indkast, straffespark, frispark eller i det hele taget bare øve sig i at skyde på mål og drible. Men en af de lidt kedelige og irriterende ting er, at man hele tiden selv skal hente bolden før man kan sparke igen. Men det problem kan man løse ret let ved at få sig en rebounder.

Hvad er en rebounder?

En rebounder er en anordning med et fjedrende net, hvor bolden så springer tilbage, når man skyder den ind på nettet. Man kan faktisk sammenligne en rebounder lidt med en trampolin, som man i stedet for vandret placerer enten lodret eller i skrå position. På den måde kan man skyde og ramme nettet på rebounderen, hvorefter bolden kommer retur i nogenlunde samme retning, som den kom fra. Og ellers går der i hvert fald ikke ret længe før man lærer lidt om ind- og udgangsvinkel, så man kan forudse hvilken retning bolden vil tage.

Rebounderen er ikke kun til fodbold

Man behøver ikke være fodboldspiller for at have gavn af en rebounder. Både basketballspillere og håndboldspillere bruger også ofte dette træningsredskab. Det giver hurtigt mulighed for mange afleveringer og man kan lære en hel del om bl.a. præcision, når man træner med en rebounder.

Man bliver bedre af at øve sig

Selv om både fodbold, håndbold og basketball er holdspil, kan man altså sagtens øve sig og blive bedre uden at have nogen at spille sammen med. En rebounder er et fantastisk og samtidig sjovt træningsredskab, som man kan få mange timer til at gå med. Og så bliver man altså samtidig dygtigere til den sportsgren, man nu en gang elsker så højt.