Jeg er bare så nervøs. Jeg skal til eksamen i morgen. Den sidste eksamen i år. Jeg skal bare igennem i morgen – og så er der dømt sommerferie. Men indtil i morgen skal jeg altså pines med nervøsitet. Jeg ved, at jeg består. Det er det eneste, det handler om. Man får ikke karakterer. Man får ”bestået», eller ”ikke bestået”. Og jeg har endnu ikke hørt om en eneste, der har fået ”ikke bestået” endnu. Jeg afslutter derfor i morgen det første år på jura. Det har været hårdt. Det er også spændende. Og jeg ved godt, at det bliver endnu hårdere i de kommende år. Men jeg er fast besluttet på at gennemføre mit studie.

Strafferet

Jeg vil nemlig specialisere mig i strafferet. Jeg kan allerede dele af straffeloven udenad. Hvis du bare siger ”straffeloven 276”, så kan jeg lire den paragraf af og forklare dig, hvad den betyder. Uden slinger i valsen. Men jeg skal jo ikke bare kunne citere paragraffer i forskellige love. Jeg skal jo også finde ud af, om jeg skal vægte anklage eller forsvar. Det er ligesom lidt afgørende for mig. Jeg har nemlig en idé om, at der bliver afsagt mange forkerte domme. En gang, hvor jeg søgte på nettet, efter ”Strafferet advokat” læste jeg en artikel, som var skrevet af en advokat, der talte meget om, at det er ødelæggende for unge mennesker at blive anbragt i det, der svarer til fængsler for unge. De bliver stigmatiseret for resten af deres liv.

Ungdomskriminelle

Han havde mange gode forslag til, hvor man kan ændre i hele systemet. Nogle af forslagene bliver da også implementeret i dag. Fx det der med, at et ungt menneske, der har været igennem hele turen med ungdomskriminalitetsnævnet, sigtelse og modtagelse af straf, nu kan afsone sin straf via samfundstjeneste.

Ja, det var en forholdsvis gammel artikel, jeg læste dengang. Men det var faktisk den, der fik mig til at overveje at blive jurist. Den var velskrevet og meget inspirerende. Den havde da også et helt klart politisk budskab. Dengang var jeg meget interesseret i politik. Det er jeg faktisk ikke i dag. Ok, jeg har mine holdninger. Men jeg er meget mere interesseret i, at vi bevarer retssamfundet og bekæmper nogle af de samfundsproblemer, vi har, og som leder til forbrydelser. Fx hustrumord. Det er jo et fænomen, der bliver talt meget om i disse dage. Heldigvis bliver der talt om det.

Opmærksomhed

Det bevirker, at vi bliver mere opmærksomme på den slags problemer. At det er et modbydeligt emne at skulle debattere, når man tænker på eventuelle børns opvækst, når deres mor er blevet slået ihjel af deres far, vil jeg være den første til at indrømme. Men det er en del af virkeligheden. Og den skal vi altså se i øjnene. Hvorfor? Fordi, hvis vi ikke gør, det, så sker der ikke nogen udvikling og forbedring. Og når det handler om den slags uvirkelige og utilgivelige forbrydelser, så tror jeg, at vi som jurister har en pligt til at deltage i debatten.