Plakatrør af pap

Der er paprør overalt i vores hverdag. Vi tænker bare ikke på det. Fx er der et paprør inderst inde i en køkkenrulle. Du kan købe chips, som er pakket ind i et paprør. Du tænker måske, at et paprør eller plakatrør er bedst til at transportere en plakat. Og ja, det er rigtigt. Paprør er nødvendige, når du skal sende eller transportere en plakat eller en tegning, du har lavet. Det er bare at rulle plakaten forsigtigt og lægge den i paprøret.

Hvad er det lavet af?

Et paprør er lavet af stift papir, som er blevet rullet sammen til et rør. For enderne sætter man så en bund og et låg, og så har man et paprør.

Men hvad gør, at pap kaldes pap, og papir bliver kaldt for papir?
Pap er stift papir, som vejer mere end 600 gram per m2. Er papiret lettere – mellem 150g og 600g per m2, bliver det kaldt for karton.
Er det lettere end 150g, så kalder vi det for papir.
Andet er der ikke i det.

Alle ved, at papir bliver fremstillet af træ. Men sådan har det ikke altid været.

De gamle ægyptere havde faktisk allerede fremstillet en slags papir, som var lavet på papyrusplantens fibre. Det er faktisk derfra, at ordet ’papir’ kommer. Papyrus – papir.
Papir, som vi tænker på det i dag, blev fremstillet for første gang i Kina sådan ca. omkring år 100.
Der blev det bare fremstillet af nogle andre plantefibre.

Da papir kom til Europa

Papir kom til Europa i middelalderen. Indtil da havde man brugt pergament, som i virkeligheden er dyreskind, som blev skrabet og tørret og derefter spændt ud, så det blev tyndt. Pergament var det materiale, man brugte til at skrive på. Pergament var ekstremt dyrt, og en bog kunne koste en herregård. Bogstaveligt talt. Der findes et eksempel på, at en bog er blevet byttet for en vingård i Italien!

Til at begynde med blev papir i Europa fremstillet af gamle klude. Det sænkede prisen på papiret og udkonkurrerede pergamentet.
Det tog rigtig lang tid, før papirfremstilling kom til Danmark. Det var ikke før end i 1590, at Tycho Brahe fik en papirmølle, så han kunne trykke sine videnskabelige tekster.

Først i 1844 fandt man en teknik til at udvinde cellulose fra træ. Men da den teknik blev opfundet, kom der virkeligt gang i papirproduktionen i Europa.

På verdensplan bliver der i dag produceret ca. 410 millioner tons papir om året. Og det ser ikke ud til, at den produktion vil falde.
Selv om vi har e-mail, og kan kommunikere med hinanden digitalt, så har vi stadig brug for massevis af papir. Det har altid været en meget vigtig del af vores kommunikation med hinanden. Og er det stadig.

Vi sender stadig postkort til venner og bekendte, når vi er på ferie. Vi sender en plakat eller tegning i et paprør, som en lille gave. Vi bruger papir til dagligt: I køkkenet på toilettet i skolen – og selvfølgelig, også når vi skal printe ud. Nogle af os bruger også papir til at udfolde vores kunstneriske evner på: Vi tegner eller maler eller laver scrapbooking.