Så kridt skoene

Jeg har ladet mig fortælle, at alle faktisk kan gøre en del for at gøre deres hjemmesider hurtigere og mere optimerede, og det er mig sgu en gåde, hvorfor de ikke gør det så! Det er da deres forretning, det handler om, ikke? Mange hjemmesider er jo webshops i Magento, Drupal, Prestashop og hvad pokker de nu ellers hedder. Det er jo forretninger, og hvis det var en dør ind til en almindelig forretning, der bandt, ville butiksejeren da gøre noget ved det!

Fra 4 til 0,9 sekunder

Når jeg som rådgiver for mindre og mellemstore virksomheder drager rundt i landet og hjælper med at optimere forretningsgange, støder jeg hyppigere og hyppigere på firmaer, der enter en stor del af deres omsætning via internettet. Og jeg oplever, at der hos mange af dem ligger enorme og uudnyttede potentialer for at skabe større omsætning og overskud online, hvis de for alvor gjorde det, der skulle til!

På et af de seneste projekter, jeg forestod, hentede jeg den kendte hastighedsoptimeringsekspert Kim Tetzlaff ind til at gøre noget ved firmaets sløve webshop.

Lad mig starte med slutresultatet: Fra en indlæsningstid på 4 sekunder til en indlæsningstid på 0,9 sekunder – det var, hvad denne troldmand med det sjove efternavn formåede.

Kunderne elsker det – og Google med

Hvad fik firmaet så ud af det med at få optimeret hastigheden på deres webshop? De tørre tal viste, at deres omsætning steg med 19% i løbet af de første tre uger og med hele 24% i alt efter otte uger. Det skyldtes to målbare faktorer:

  1. Kunderne blev på webshoppen, for nu var den så hurtig, at de ikke blev irriterede
  2. Firmaets placeringer i Google steg markant, for Google belønner hurtige hjemmesider

Jeg kan ikke huske prisen for optimeringen, men det var latterligt billigt i forhold til den gevinst, firmaet fik – og det var betalt hjem på under en måned.

Deres næste skridt bliver at få gjort webshoppen mere mobilvenlig, for vi kan se, at mange af kunderne kommer fra mobiltelefoner, og Google sender jo lige om lidt en ny opdatering ud, der straffer hjemmesider, der ikke er mobilvenlige.