Seje Lise

En af mine kolleger, Bent, som samtidig er min bedste ven, har haft en lang periode med masser af problemer i privatlivet. Hans kone blev for et par år siden ramt af en alvorlig sygdom, og den prognose, lægerne opstillede for hende, var ikke just positiv. Der var ganske enkelt udsigt til, at hun ikke kunne overleve den kræftsygdom, hun havde pådraget sig.

Men Lise, som min vens kone hedder, er lavet af sejt materiale, skulle det vise sig. Hun var ikke til sinds at forlade livet i en alder af 49 år, så hun kæmpede imod sygdommen med alt, hvad hun havde i sig. Og det gav bonus. I hvert fald er vi mange, der tror, at det var hendes store stædighed, der gjorde udslaget, og for få uger siden blev hun sendt hjem fra sygehuset efter den sidste af en række undersøgelser med en klar raskmelding fra lægerne.

Men midt i det drøje forløb havde Bent og Lise sølvbryllup. Lise ønskede ikke, at nogen skulle have det at vide overhovedet, og hun nægtede pure, at begivenheden på nogen måde skulle markeres – heller ikke mellem de to, for som Lise havde sagt, så var det ikke lige gaver og den slags, hun havde overskud til at tænke på.

Det havde Bent for så vidt heller ikke, men han fortalte mig alligevel, at han ville give Lise et smykke som markering af sølvbrylluppet. Uanset hvor tung tilværelsen kan føles, så vil enhver kvinde vel glæde sig over et smykke, sagde han til mig, den dag han fortalte mig, at de skulle have sølvbryllup og ved samme lejlighed pålagde mig absolut tavshed om den runde dag, for han havde lovet Lise ikke at fortælle nogen om det. Det afholdt selvfølgelig også mig fra at sende en hilsen til sølvbrudeparret, hvilket ærgrede mig dengang.

Bent spurgte mig til råds med hensyn til, hvilken slags smykke, han skulle give hende. Mit bedste bud var, at han skulle se sig lidt omkring i de mange webshops på internettet, der handler med smykker. For eksempel kunne en halskæde være en mulighed som her: http://www.werring.dk/shop/halskaeder-4c1.html

Men husk nu lige at koncentrere dig om sølvsmykker, mindede jeg ham om, for et smykke af guld må du vente yderligere 25 år med at give Lise, sagde jeg i et forsøg på at virke opmuntrende, for på det tidspunkt var der ikke mange, der regnede med, at Bent og Lise kom til at opleve et guldbryllup.

Bent besøgte mig samme aften, og jeg foreslog, at vi sammen kunne sætte os til at kigge på smykker online på http://www.werring.dk/. Det kunne være en god ide at gøre det, mens han var på besøg hos os, for så kunne vi selvfølgelig tage min kone med på råd. Det kan godt være en fordel at have en kvinde med i den slags udvælgelser.

Vi var langt omkring i flere forskellige netbutikker, og pludselig udbrød Bent, at det skulle være den der. Han pegede på en flot halskæde i et design, som jeg også syntes ville passe flot til Lise, og da min kone sagde god for valget, købte Bent halskæden på stedet.