Klokken er 11 om aftenen. Det ringer på døren. Min nabo. Står der i sneen med et glas vin i hånden. Jeg genkender ham ikke lige med det samme. Han har sin uniform på, og jeg har aldrig før set ham i den. Når jeg har set ham, har han altid været i civilt tøj. Jeg spørger ham om, hvem han er. Kommer til at grine højt, da det går op for mig, at det bare er min nabo.
Jeg inviterer ham indenfor, da jeg genkender ham. Undskylder, at jeg ikke lige var forberedt på et uventet besøg kl. 11 om aftenen.
Han griner og siger, at det er helt ok, han er vant til at blive set på som en klovn i sin uniform. Han ville bare lige fortælle, at hans halvårlige tjek gik godt, at han er glad, og at han gerne vil invitere mig til middag. Han er sød. Ja, det er han.
Stor og elegant
Det er en meget stor mand, jeg beskriver. Jeg fatter ikke, hvordan han altid kan se så elegant ud. Han har helt sikkert brug for tøj i store størrelser – ja i de ualmindeligt store størrelser. Men når han står der i døren i en af de flotteste jakker til mænd, ja, så, er det lige før, at jeg bliver helt hot på ham. Og nå ja – jeg er jo heller ikke et bette fnug selv J Heldigvis har jeg dem her til at klæde mig på: https://www.arkuricurvy.dk/dametoej-943/
Jeg siger til ham, at det ikke er nødvendigt, at han laver mad. Jeg har spist.
Jeg kan mærke, at han bliver lidt skuffet, så jeg inviterer ham indenfor. Han træder ind. Skoene må være størrelse 52 kæmpestore.
Vi sludrer, han fortæller mig om det tjek, han har været igennem. Han fortæller om sin angst og stolthed over tjekket. De skal åbenbart igennem det tjek hvert halve år. Snakken går, vi taler og taler og fortæller om os selv.
Lige pludselig lægger jeg mærke til, at han sidder der i min sofa med sin kæmpe, store jakke på.
Slår mig selv på panden. Hvorfor har jeg ikke tilbudt, at han kan tage den af? Synes virkeligt, at jeg er dum. Jeg forsøger at redde mig selv ved at spørge ham om selskabet, han arbejder for. Jeg spørger om alt muligt: sørger de for, at der er refleksarbejdstøj til rådighed for de ansatte. Giver de ekstra bonus til de gode medarbejdere mv. Han fortæller mig, at de kan købe deres uniformer via selskabet, det samme gælder for alle andre i koncernen. Hvis der er nogen, som vil have noget ekstra udstyr til deres uniform, kan de ansøge om at få det. Det gør mig vred at høre. Altså at de selv skal finansiere deres arbejdstøj og alt det ekstra, de har brug for.
Selskabet, som han arbejder for, er et af de største i verden. De har et turnover, som kun få giganter kan drømme om at få. Hvordan kan de tillade sig selv, at deres ansatte skal betale for deres refleksarbejdstøj eller uniformer? Jeg fatter det ikke. Har de ingen som helt forståelse for, at deres medarbejdere er grunden til, at de har succes?
Jeg synes selskabet burde ændre deres politik overfor de ansatte.