Når jeg tager på ferie, så kan jeg godt lide at møde mennesker, der bor permanent på det sted, jeg besøger. Om det er bornholmere eller franskmænd, jeg skal møde, er ligegyldigt. Det, der interesserer mig, er at lære noget om dem. Hvordan tænker de, hvad tænker de, hvad er deres politiske standpunkt? Endnu mere interesserer det mig at få noget at vide om, hvad der sker i deres samfund. Og når jeg siger det, så tænker jeg ikke kun på at høre om, at smittetallene stiger eller falder, eller om, hvordan regeringen har tacklet corona-krisen. Nej, jeg vil høre deres mening om, hvordan regeringen tackler arbejdsløshed. Jeg vil høre om, hvad der sker i deres lokale samfund. Bliver de informeret om nye tiltag? Får de information om, at der skal bygges et nyt krisecenter på Sjælland, der kan modtage flygtninge? Få de at vide, at der er etableret et kvindehjem lige rundt om hjørnet der, hvor de bor?
Masser af research
Derfor bruger jeg meget tid på at researche om, hvad der sker, og er sket i området, jeg besøger. Det kan godt være, at jeg begrænser min research til Rønne på Bornholm. Det kan også godt være, at jeg bruger dagevis på at grave informationer om Sardinien frem (Hvilket kan være ret svært, hvis man ikke kan læse italienske aviser – og det kan jeg ikke.).
Når jeg har lavet min lille research, så laver jeg en liste over emner, som jeg vil spørge dem, jeg møder om. Jeg forsøger ligesom at lave en matrix, hvor jeg spørger om almene samfundsrelaterede spørgsmål, som alle kan svare på. Derefter ’forfiner’ jeg matrixen. Jeg laver spørgsmål, som henvender sig til ældre, unge, kvinder, drenge, fyre og unge kvinder. Jeg laver spørgsmål, der handler om sport – aktuelt lige nu efter OL – og om økonomi. Samfundsøkonomien. Jeg laver personlige spørgsmål og spørgsmål, som handler om hverdagen. Og bestemt også om kvinder udsat for vold.
En god indgang
Det er en god indgang for mig at have sådan en række spørgsmål med mig i min mentale bagage. Jeg skriver dem aldrig ned. Spørgsmålet skal stilles alt efter situationen, jeg befinder mig i. Alt efter hvem jeg taler med, så skal spørgsmålet formuleres på en bestemt måde.
Det fører mig sommetider ind i gode og lange diskussioner. Andre gange bliver jeg til grin. Det gør ikke noget. Uanset hvad der sker, så lærer jeg noget. Om ikke andet så lidt sprog. Og det kan man aldrig lære nok af. Også selv om samtalepartneren kan tale engelsk. Det er nemlig det sprog, jeg først prøver at kommunikere på, hvis jeg altså rejser uden for Danmark. Og man kan altid lære sprog. Fx italiensk med engelske ord.
Vil du have et eksempel på, hvad jeg mener? Ok, det kommer fra Grækenland: Jeg bliver spurgt om følgende: ”How from here morning, morning?” Det betyder, hvis man oversætter det fra den græske tankegang: ”Hvad laver du her så tidligt?” Jeg kan ikke sige det på græsk. Men jeg har lært noget om, hvordan græske mennesker tænker og taler. Jeg har massevis af den slags eksempler. Tror faktisk, at jeg kunne udgive en bog med dem.